Foto: KBH Håndbold

Emilie Ytting skifter fra Skanderborg Håndbold til København Håndbold. Et skifte, som hun selv betegner som værende et step op.

Vi fik os en snak med Emilie Ytting om skiftet fra Skanderborg Håndbold til København Håndbold. Det første, som vi spurgte Emilie om var, hvorfor hun valgte at skifte til København Håndbold:

“Jeg kom til Skanderborg i jagten på mere spilletid og det har jeg opnået. Jeg har fået en tillid og tiltro samt nogle gode rammer og betingelser for at udvikle mig. Planen med et skifte til København Håndbold er at det er et step op, hvor jeg kan fortsætte min udvikling i et godt og professionelt miljø.” Udtalte Emilie Ytting til Handballtransfer.

Vores næste spørgsmål til Emilie Ytting var om hun glædede sig til at flytte fra Silkeborg til København:

“Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte derover. Det bliver noget anderledes end, hvad jeg er vant til. Jeg synes at København er fantastisk by, der byder på mange fede ting, så det bliver spændende at komme over i nogle helt nye omgivelser”. 

Til slut spurgte vi Ytting om København Håndbolds trænerskifte, hvor Rasmus Overby kommer til fra den svenske klub, Savehof:

“Det synes jeg er rigtig spændende. Jeg glæder mig til at møde ham”. 

Således endte vores interview altså med Emilie Ytting, der virkelig glædede sig til at komme til København og spille for tigerne i København Håndbold. Det bliver vanvittigt spændende at se, hvordan Emilie Ytting kommer til at passe ind i København Håndbolds trup. Der er store forventninger ud fra, hvordan hun har præsteret i Skanderborg Håndbold i hvert fald.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.