Foto: MTH

Viktor Bergholt har spillet liga håndbold for Mors-Thy, men klart mest på klubbens 2. divisions hold – derfor søger han nu nye udfordringer.

Viktor Bergholt har indtil videre lavet 14 mål i 7 kampe for Mors-Thy Håndbold, så hvorfor skifte til et hold som lige nu ligger i nedrykningsgruppen i 1. division. Viktor kalder det for et skridt op for ham personligt.

“Det er muligvis at gå et niveau ned når man skifter et hold i ligaen ud med 1. Division, men for mig personligt, som primært spiller på 2. Holdet i 2. Division så vil det være et skridt op. Jeg vil ud og søge erfaring og spilletid. Og der passer TMT mig godt.”

Lyder det fra den unge venstrefløj. Han fortæller også hvorfor valget faldt lige netop på TMT og ikke et tophold i 1. division:

“Valget var ret oplagt for mig. For det første kender jeg klubben godt, og ved at det er en utrolig fed klub som er dedikeret omkring deres lokale hold. At min storebror har spillet der, har naturligvis også spillet en rolle. Han havde 2 gode år hernede og jeg gøre alt for at jeg kan gennemgå samme udvikling. Derudover ser jeg Tønder som et hold der hører til i den øverste del af 1. Div så jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at bringe os derop.”

Viktor Bergholt er lillebror til Emil Bergholt som tidligere har spillet for TMT, Mors-Thy og nu Skjern

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.