Handballtransfer.dk

Tobias Møller indstiller karrieren i en alder af 34.

Når SønderjyskE i aften skal spille mod Give fra 2 Division, er det en vemodig aften for Tobias Møller da det er han sidste kamp i karrieren.

Tobias Møller er fra Gudme og hele hans ungdomskarriere og start senior tid har været hos GOG. Han var allerede på GOGs førstehold i 2007/2008 og var med omkring GOG/Svendborg indtil de gik konkurs i januar 2010. Det betød han skulle finde noget nyt da GOG blev tvangsnedrykket til 2. div og han fik en sæson i Aab håndbold. Han vendte tilbage til barndomsklubben efterfølgende, hvor GOG skulle bruge to sæsoner på at spille sig tilbage i ligaen. Efter en del år i GOG, skiftede han til Århus Håndbold i 2017 og skiftede så til SønderjyskE i 2020.

Han er noteret for 3 A-landskampe i 2015 og han har også været med ungdomslandsholdet i 4 år, hvor han har vundet EM sølv og guld, men også VM sølv. Han fik 61 kampe for diverse ungdomslandshold.

Karrierens historik

Hans største præstationer holdmæssigt var sæsonen 2015/2016 hvor GOG fik sølv på hjemmebane i pokalen, samt bronze i ligaen.

I forhold til hans egen præstation, må hans debut-sæson i SønderjyskE stå højt, hvor han leverede 157 mål. Men også liga-comebacket for GOG i 13/14 sæsonen, hvor han lavede 135 mål.

Han har gennemført uddannelsen Cand. Sceint Idræt og Sundhed på universitet i Odense, som han har brugt til at være fysisk træner på diverse hold. Siden 2017 har han os været fysisk træner på ESAA og de unge talenter i Sønderborg. Nu skal han være talentchef i SønderjyskE ungdom og være fysisk træner for ligaholdet.

Klub historik

GOG (Ungdom)

Aab Håndbold (2010-2011)

GOG (2011-2017)

Århus Håndbold (2017-2020)

SønderjyskE (2020-2024)

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.