For blot få timer før Final Four i den kvindelige European League, afholdt i Dijon, vil blikkene naturligt vende sig mod de allerede velkendte stjerner i konkurrencen. Det er naturligvis umuligt ikke at nævne Johanna Reichert, den enorme offensive leder hos Thüringer med 98 mål i denne sæson i European League. Men bag hende kunne andre spillere måske veje tungt i jagten på trofæet. Fokus på fire elementer at følge tæt i løbet af weekenden.
Stine Lonborg, Dijon-lederskabet
Efter fire sæsoner i JDA Dijon deltager Stine Lonborg sandsynligvis i det mest prestigefyldte europæiske arrangement i hendes burgundiske æra, efter en første deltagelse i fjor. Den danske bagspiller har haft en af sine bedste sæsoner og har fået en ny dimension i lederskabet i sit hold. I fraværet af Sarah Valero i en del af den europæiske sæson har den nyligt internacionaliserede danske pivot taget sig af større ansvarsområder, både offensivt og defensivt. Et mere komplet register, særligt i den defensive påvirkning, hvor hun markant har hævet sit niveau.
Men til dette Final Four venter en ny udfordring hende med fraværet af Nadia Mielke-Offendal, den egentligetningsmester for Dijon. Stine Lonborg må fortsætte med at bære endnu mere skabelseskraft fra bagkæden, samtidig med at hun bevarer sin effektivitet i afslutninger og straffekast. Med 62 mål i denne sæson i European League er hun JDA’s bedste scorende spiller og en af Dijon’s vigtigste offensive våben.
Léa Farago, hjernen i Esztergom
På 21 år er Léa Farago allerede et af ansigterne i MOL Esztergom’s ambitiøse projekt. Den ungarske bagspiller formår ikke kun at være holdets topscorer med 55 scoringer i turneringen. Hendes indflydelse rækker langt ud over statistikkerne. I stand til både at skyde hårdt og spille med finesse, udmærker Léa Farago sig særligt i spilforståelse og i sin evne til at sætte sine medspillere i de bedste situationer. Samspillet med Borbála Ballai, Fanni Horváth og Emma Jacques danner store dele af det ungarske offensiv. I et hold, der stadig er ny på den europæiske scene, symboliserer Léa Farago netop denne generation uden frygt, hvis outsider-image langsomt gør sig gældende for nogle.
Jana Mittun, Færøernes diamant
Det er umuligt i dag at tale om færøsk håndbold uden at nævne Mittun-familien. Jana Mittun tilhører den gyldne generation på Færøerne. Søster til Oli Mittun og kusine til Elias Ellefsen Á Skipagøtu, har playmakeren allerede gjort sig bemærket på den internationale scene. Der var særligt hende, der spillede en afgørende rolle i Færøernes historiske bedrift mod Spanien ved VM 2025. International siden hun var 17 år gammel, har Jana Mittun taget et nyt spring siden hendes ankomst til Viborg HK i sommeren 2023. Ved 22 års alder virker det nu fuldstændig etableret i det danske kollektiv. Hurtig, intelligent i sine bevægelser og i stand til at sætte spiltempoet op når som helst, indkapsler hun netop denne nye færøske bølge, der gradvist rokker ved den europæiske hierarki.
Aizawa Natsuki, Thüringers uforudsigelige styrke
I skyggen af Johanna Reichert spiller Aizawa Natsuki dog en afgørende rolle i Thüringers angrebssystem. Den 27-årige japanske playmaker, 1,60 m høj, bringer en dimension, som er særligt svær at forsvare. Explosiv i bevægelserne, i stand til at angribe mellemrum med en imponerende hastighed, har hun også en bagplattformskvalitet i skud, der kan overraske på lang afstand trods sin lille krop. Tredje bedste målscorer i sit hold i turneringen, bag Johanna Reichert og Jana Scheib, excellerer Aizawa Natsuki især i sin evne til at forstyrre forsvarene. En uforudsigelig spiller, der kan vippe en kamp på få minutter.
Mellem etablerede ledere, nye talenter og profiler, som er mere diskrete men vigtige for den kollektive balance, lover dette Final Four også en opvisning i stilarter og personligheder. Disse fire spillere kunne meget vel være dem, der får en semifinale til at vippe eller endda et europæisk mesterskab til at tilkomme i løbet af en weekend, som tegner til at blive særdeles åben i Dijon.
