Pelle Schilling stopper karrieren i en alder af 30 år.

Pelle Schilling, som spillede venstrefløj og playmaker, har meddelt, at han stopper karrieren, efter han genoptog den i vinters. Pelle Schilling var flest år i Ribe-Esbjerg i karrieren, men han var også forbi nogle flotte adresser, som I kan læse om i artiklen.

Pelle Schilling er oprindeligt fra Kolding, hvor han også fik sin håndboldopdragelse i KIF Kolding. Han tog dog i en alder af 15 år turen ned forbi grænsen til SG Flensburg-Handewitt, hvor han tilbragte 3 år, inden han kom omkring Ribe-Esbjerg som U18 spiller og vandt U18 DM i 2013 med Ribe Esbjerg. Den kommende Ribe-Esbjerg træner Marc Uhd stod i spidsen for holdet og landsholdsstjernen Jacob Holm var også en del af holdet. Pelle Schilling var et stort talent dengang, og derfor fik han en 3-årig kontrakt, og han nåede 16 U-landskampe på det tidspunkt.

Efter 7 år i Ribe-Esbjerg havde han planer om at tage mod Frankrig sammen med sin daværende kæreste, Lara Gonzalez, men det endte med, at han ikke fandt den rette klub. I starten af 19/20-sæsonen kom han til Lemvig-Thyborøn for at spille som playmaker.

Han brugte 2 år i Lemvig, inden han tog til TMS Ringsted fra 2021-2023.

Opholdet i TMS blev dog ødelagt af en alvorlig knæskade, som har holdt ham ude længe, og denne skade fik ham også til at stoppe karrieren inden denne sæson, men SønderjyskE tilbød ham i februar måned en plads for resten af sæsonen, da Tobias Møller var på barsel i en længere periode.

Fakta:

Fulde navn: Pelle Schilling

Position på banen: Venstre fløj & Playmaker

Fødselsdato 21. januar 1994 (30 år)

Højde 188 cm

Vægt: 91 kg

Klubber i karrieren:

Kif Kolding (Ungdom)

SG Flensburg-Handewitt (Ungdom)

Ribe-Esbjerg HH (2012 – 2019)

Lemvig-Thyborøn Håndbold (2019-2021)

TMS Ringsted (2021 – 2023)

SønderjyskE (2024)

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.