FOTO: Lau Nielsen

En undersøgelse mandag eftermiddag har vist, at øjenskaden hos landsholdsmålmanden endnu ikke er helet i tilstrækkelig grad.

Konkret er der tale om en blødning på højre nethinde, der opstod efter et hændeligt uheld i forbindelse med Herreligakampen mod Bjerringbro-Silkeborg den 5. maj.

Dagens undersøgelse afslørede således, at skaden endnu ikke helet i en grad, der gør det muligt for Landin at deltage i torsdagens semifinale mod Skjern Håndbold.

– Det er endnu uvist hvornår Landin igen er kampdygtig, da det afhænger af helingsprocessen. Når det er sagt, så følger vi selvfølgelig tingene meget tæt og krydser fingre for, at han er kampdygtig igen i løbet af kort tid, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Aalborg Håndbold spiller på hjemmebane første semifinale i Herreligaen mod Skjern Håndbold torsdag aften kl. 20.30 i Sparekassen Danmark Arena.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.