Foto: Charly Triballeau / Ritzau Scanpix

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) bekræfter, at OL i Tokyo bliver udskudt til et tidspunkt senest i sommeren 2021.

OL i 2020, som skulle have fundet sted i Tokyo, bliver nu udskudt på grund af coronavirussen. Selvom legene måske først bliver afholdt i 2021, så vil navnet stadig lyde på De Olympiske og Paralympiske Lege Tokyo 2020.

“Under de nuværende omstændigheder og baseret på information fra WHO i dag, har IOC-præsidenten og Japan premierminister konkluderet, at OL i Tokyo skal rykkes til en dato senere end 2020, men ikke senere end sommeren 2021, af hensyn til atleternes helbred, alle involverede i legene og det internationale samfund,” lyder det fra IOC.

“Jeg fremsatte forslaget om at udskyde OL i cirka et år, og præsident Bach responderede med 100 procent opbakning,” lød det fra Shinzo Abe ifølge AFP.

Nu har IOC selv bekræftet aftalen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.