Angelica Wallén fastholder en Odense spillertrøje, eftersom hun har skrevet under på enkontrakt
Foto: Odense Håndbold

Angelica Wallén skifter fra Nykøbing Falster Håndboldklub til Odense Håndbold efter denne sæson. Den 33-årige allroundspiller har underskrevet en etårig aftale.

Den rutinerede allroundspiller med 78 svenske landskampe på CV’et Angelica skifter i næste sæson den gule Nykøbing-trøje ud med Odense Håndbolds orange trøje. Odense Håndbold har indgået en etårig aftale med Angelica.

Angelica Wallén fortæller: ”Jeg ser meget frem til at skulle spille for Odense Håndbold i den kommende sæson. Jeg synes, at Odense Håndbold har gang i noget rigtig spændende. De har et godt træningsmiljø, en masse dygtige spillere, og det glæder jeg mig til at blive en del af. Odense Håndbolds ambitioner matcher også rigtig godt med mine egne, og så har jeg hørt meget godt om klubben og hele set-uppet i Odense.”

Angelica er 33 år og kommer oprindeligt fra Sverige. Hun har spillet 78 landskampe i den svenske landsholdstrøje, og hun skifter fra Nykøbing Falster Håndboldklub, hvor hun har spillet siden 2017. Før skiftet til Nykøbing Falster Håndboldklub spillede Angelica Wallén i svenske Skuru IK. Angelica Wallén har tidligere tørnet ud for to andre danske klubber – Nemlig Randers HK og Team Esbjerg.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.