Foto: kif

KIF har netop fundet en erstatning for Jonas Tidemann.

KIF Kolding har skrevet kontrakt med stregspiller Mathias Hedegaard, som kommer til KIF Kolding med øjeblikkelig virkning. Kontrakten er gældende for resten af indeværende sæson.  I sidste sæson spillede Mathias for HC Midtjylland i Herreligaen.

Mathias Hedegaard er 27 år gammel og har med sine 193 centimeter og 107 kilo en stor fysik og er en stor fighter. Samtidigt har han masser af ligaerfaring efter flere sæsoner i Fredericia Håndboldklub samt senest i HC Midtjylland.

Mathias kan få sin debut for KIF Kolding på lørdag, når vi tager imod GOG hjemme i Sydbank Arena klokken 16:10.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.