Foto: Team Esbjerg

BEKRÆFTET: Jesper Jensen bliver landstræner, mens Lars Jørgensen fortsætter som assistenttræner.

Det nye trænerteam skal allerede i slutningen af marts i arbejdstøjet, da kvindelandsholdet har en samling fra d. 18.-29. marts. Jesper Jensen vil i starten bestride posten som landstræner sideløbende med sit nuværende job som cheftræner i Team Esbjerg. Derfor er Lars Jørgensen blevet ansat i en fuldtidsstilling, hvor han skal varetage flere forskellige opgaver.

Jesper Jensen starter i jobbet som landstræner d 16. marts, og kontrakten løber frem til 30. juni 2023. I kontrakten er der dog en mulighed for at kigge på konstellationen efter slutrunden på hjemmebane i december 2020, og den kan derefter justeres, hvis der er brug for det.

“Jeg er mega stolt over at blive betroet det største job i dansk kvindehåndbold, men samtidig er jeg meget ydmyg i forhold til den opgave, Lars og jeg står overfor. Fundamentet er stærkt med base i en rigtig god træningskultur, som vi skal bygge ovenpå. Jeg er sikker på, at hårdt arbejde over tid også kaster gode resultater af sig, og vores mål er stadig at udfordre de bedste hold i verden om medaljerne,” siger Jesper Jensen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.