GOG skriver kontrakt med erfaren to-vejs-spiller.

Nicolai Nygaard Pedersen har været i spil til en plads i GOG-truppen flere gange, men til sommer er det lykkes at få alt på plads med en treårig aftale. Og faktisk har han tidligere spillet i klubben og vundet DM-guld.

De fleste kender ham nok som den hårdskydende back med et utal af scoringer for Nordsjælland Håndbold – og senere Ribe-Esbjerg HH. Men fra næste sæson bliver trøjen gul og Nicolai Nygaard Pedersen rykker til GOG. Kontrakten gælder frem til sommeren 2025.

Den 28-årige venstreback har tidligere spillet i GOG – nemlig som ungdomsspiller i forbindelse med et efterskoleophold på Skolerne i Oure i 2010/11. Dengang var klubben på vej tilbage efter konkursen. Nicolai Pedersen trænede lidt med førsteholdet, der dengang spillede i 2. division.

”Det var en superfed oplevelse at være en del af klubben dengang. Og filosofien har ikke ændret sig. De løber stadig stærkt, men er nu en fast del af toppen i dansk håndbold. Så for mig personligt er det fantastisk at skulle spille i GOG igen med så dygtig en trup. Og jeg vil gøre alt med mine kompetencer for at bidrage til, at holdet får succes. GOG har store ambitioner, og det kan jeg godt lide.” Lyder det fra hovedpersonen i en pressemeddelse fra GOG.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.