BSH har de sidste 3 sæsoner haft den samme målmandsduo i Johan Sjöstrand og Mikkel Løvkvist, men ud fra vores oplysninger er det snart forbi.

Sjöstrand er ud fra vores oplysninger færdig i BSH til sommer, hvor han muligvis flytter hjem.

Ifølge vores kilder er valget faldet på en gammel BSH-spiller og som er bosiddende i Silkeborg. Valget er faldet på Kasper Larsen som spillede i BSH fra 2018 – 2021 og efterfølgende skiftede på en 3-årig kontrakt til SønderjyskE. Nu forventes det at han laver comeback i Jysk Arena.

Udover SønderjyskE og BSH har Kasper Larsen også været i Mors-Thy, Skanderborg, Ribe-Esbjerg, Århus og Fredericia.

De største meritter i hans karriere var guldet i 15/16 med BSV (nuværende BSH) og sæsonen efter i Mors-Thy hvor han havde en kanon sæson, hvor han blev kåret til den bedste målmand i den daværdene 888ligaen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.