Estavana Polman er færdig i Team Esbjerg til sommer.

Team Esbjergs ledelse har meddelt Estavana Polman, at hun ikke indgår i klubbens planer for den kommende sæson. Dermed afsluttes mange års succesfuldt samarbejde et år før udløbet af hendes kontrakt.

Den 29-årige hollandske landsholdsspiller har i hovedparten af seneste og denne sæson være ukampdygtig med først et overrevet korsbånd i højre knæ og dernæst i maj 2021 et nyt uheld samme sted, som krævede yderligere en operation og måneders fravær.

Estavana Polman kom til Team Esbjerg i sommeren 2013 og debuterede i september samme år i en kamp mod Viborg HK. Hun har spillet 240 kampe og scoret 1.270 mål for klubben, hvilket gør hende til den mest scorende spiller i klubhistorien.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.