Ved afslutningen af det første store turneringsår for generationen 2008-2009 satte Tyskland, Slovenien og Danmark sig på podiet. Ikke desto mindre viste dette U18-EM et relativt balanceret Top 6, hvor Frankrig skal finde sin plads ved de kommende konkurrencer.
Som vi skrev i begyndelsen af turneringen, har et U18-EM altid sin særlige egenskab ved at afsløre håndboldverdenens styrkeforhold i en ny generation, der dermed oplever sin første store internationale turnering.
Denne erkendelse er en lille smule mindre sand denne sommer, med et første U17-VM arrangeret af IHF i november sidste år. Dog, med kun to europæiske hold i spil (Spanien og Tyskland), gav denne første udgave ikke mange indikationer til EM. med undtagelse af én: Tyskland, allerede kronet som mester ved U17-VM, formåede at bevare guld ved EM efter en forhastet rejse. Et point tabt i gruppekampe mod Serbien, to nederlag i hovedrunden (mod Slovenien og Frankrig) som næsten bragte dem ud, en sejr i et uventet scenarie mod en Islande, der så ud til at være uovervindelig i kvartfinalen (2 røde kort til nøglespillere fra de skandinaviske nationer i første halvleg), og derefter en fuldendt semifinale og en brændende revanche mod slovenerne i finalen (36-27).
Talenter på hver position i Tyskland
På trods af fraværet af Berlins venstreback Leo Nowak, som var sit holds topscore sidste sommer, kunne Mannschaften opbygge nogle sikre fundamenter med en bred trup. På bagkæden har Lenn Strobel tydeligt sat sit aftryk som fører, støttet af mange talentfulde backs. Til højre var Toma Gadza fra Hamburg den primære målscorer i hovedrunden, mens Julius Pöthke (Hannover) viste sig som mere end blot en afløser med 8 mål i semifinalerne. Til venstre har Tim Bennet Thielicke været trofast gennem hele turneringen, men det er Kiel-spilleren Julius Eisend, der har strålende spillet og sluttet i turneringens All‑Star. Backen har ikke domineret topscorerlisten (3,5 mål/match, 4. bedste tysker), men har udmærket sig med et rent spil og flotte defensive kvaliteter, især – som de franske konstaterede – i en mere original rolle i en avanceret forsvarsstruktur. Endelig var angrebsbasen særligt imponerende med de to bedste scorere på holdet: pivoten Malte Martin Elze fra Magdeburg, kåret som bedste i sin position i turneringen, og højrefløjen Vincent Faciejew fra Kiel, som også var den ofte udvalgte til straffekast med 5,4 mål/match. I målene, selv om EHF’s statistikkers tilfældige natur ikke giver os en fuldstændig hæder til Gummersbachs keeper Tjorven Knackstedt, vil vi fremhæve, at turneringens bedste målmand satte tydeligt sit præg på dette hold, foran de to spillere, der var med ved U17-VM.
Fravær af Anžič giver Slovænerne en chance med Podvrsic
Sølvmedaljen til Slovæerne var et enestående forløb og bekræfter den flotte sommer for Balkan-nationen efter bronzen ved U20-EM. Især superstjernen Aljuš Anžič, der havde briljere med den øverste generation og endte i turneringens All‑Star-sammensætning for andet sommer i træk, deltog ikke i U18-udgaven. Trods dette vægtløse fravær kunne slovenerne trække frem højre back Jaka Podvrsic, turneringens MVP, ud af hatten, og han viste sig fra turneringens start og i de mest afgørende opgør: 10 mål i kvartfinalen mod de ungarske og 5 mål samt MVP i finalen. Backen, som drømmer om at spille for Rhein-Neckar Löwen og ser Andy Schmid eller Blaz Janc som forbilleder, har skrevet under for RD Slovan, hovedstadens klub og nye håndboldfæstning i landet. Lejret ud i Škofljica næste sæson, en klub i bunden af den slovenske række, vil han søge at sejle op for at bekræfte de håb, der er placeret i ham og nå den europæiske scene i næste sæson. Han var ikke den eneste slovener, som brillierede: højre fløj Maks Ilc fra Riko Ribnica sluttede også i All‑Star, ligesom forsvareren Tjas Erculj. Bagved var målmænden Mai Miklavčič særligt værdifuld gennem hele turneringen og blev MVP imod de blå (Frankrig) og i semifinalen, hvor han afholdt danskerne.
Bak & Møller bærer Danmark
Danmark endte netop på en flot tredjeplads. Selvom Skandinavierne normalt er vant til at være med i de sidste runder af ungdoms konkurrencerne, kunne generationen 2008-2009 være lidt mindre komplet end tidligere årgange. Dog hviler holdet særligt på tre særligt ekstraordinære spillere, der kan få en spændende klubkarriere. Først playmakeren Emil Kvistgaard Bak: han fortryller tilskuerne med sin brede skudpalette og GOG-spilleren endte som den sjette bedste topscorer i turneringen (7,3 mål pr. kamp) og blev udtaget til turneringens All‑Star. Hans klubpartner Theodor Klarskov Knudsen, playmaker, var ikke dårlig, og de to spillere bærer det danske offensive spil på deres skuldre. Mellem målene kunne Kalle Nissen Møller have haft alle grunde til at vinde den bedste målmandspris over Tyskland. Selvom Fredericia-spilleren ikke modtog denne anerkendelse, kan han glæde sig over at have haft sjældent under 40% redninger: en præstation af en særegen konsistens i en første ungdomsturnering.
Bagved havde vi allerede nævnt Spanien, som var indehaver af sommerens chokoladebronze. Den største styrke for de iberiske spillere var højre back Adrian Sola Basterra fra Barcelona. Turneringens bedste i sin position blev han, og han blev udpeget som Spaniens bedste spiller i halvdelen af kampene og scorede gennemsnitligt mere end 8 mål pr. kamp. Forsvaret blev støttet af forsvaret fra Anaitasuna med fløjene Xabier Istúriz Fernández til venstre og Adrian Glaria Sanz til højre, som var effektive gennem hele turneringen, ligesom pivoten fra Anaitasuna Iu Carballar Foixench, andenbedste målscorer for sit hold (3 mål pr. kamp). Mellem målene var duoen Albert Quesada Quesada (Barcelone) og Rubén Cardenosa López (Ciudad Real), i to år en del af opstillingen, endnu en gang afbalancerede og værdifulde for forsvaret.
Islande og Ungarn, store kandidater til de kommende Final4
På 5. og 6. plads finder vi Island og Ungarn. Som nævnt i ovenstående kontekst omkring islændenes smertefulde kvartfinale mod den kommende europamester, har skandinaverne hidtil haft en feilfri rejse. +13 mod de ungarske, +8 mod kroaterne, +12 mod portugiserne, … Island præsenterede sig som en yderst seriøs kandidat til de allerøverste placeringer. Selvom Fram’s venstrefløjsangriber Alex Unnar Hallgrimsson (4,4 mål/match) fik en plads i All‑Star-holdet, var det bagkæden, som særligt skød igennem i turneringen. Som halvleg finder vi Freyr Aronsson, 7 mål/match, og en central rolle i hele holdets forløb: en spiller, der ikke ville være umulig at få som turneringens MVP, hvis holdet når finalen. Og til venstre giver bagkæderne Gunnar Róbertsson (5,5 mål/match) og Ómar Darri Sigurgeirsson (4 mål/match) en betydelig målfinesse, så forsvaret ikke blot kan fokusere på én skyder. Endelig bemærkes Island’s flotte turné gennem sideløbet Brynjar Narfi Arndal, playmakerens lillesøster som senere viste sig at være mere end bare en skygge ved at ende som holdets femte‑bedste scorende spiller (3,5 mål/match).
Island og Ungarns stærke side i Final4-kandidaturet
Under Ungarn viste 2008-2009-udgaven også stærke kort. Slået to gange af Island og én gang af finalisten Slovenien, har de magyarske spillere dog vist få fremtrædende navne, som man vil følge i de kommende somre. Især de to backs viste deres målte evner: Bence Ambrus (Balatonfüredi) til højre med 6,9 mål pr. kamp og Zalán Juhász-Tóth (Veszprém ungdomshold) til venstre med 5,5 mål pr. kamp.
I resten af Top‑8, hvis vi allerede har nævnt Sveriges resultater, fremstår Kroatien et skridt under konkurrenterne. Efter to sejre over Israel og Portugal fulgte Kroatien seks nederlag i træk, ofte med store cifre, mod holdene højere oppe i tabellen.
Hors du Top8 : les Tops et Flops
Uden for Top 8 vil vi primært pege på skuffelserne: Sverige (13.) og Portugal (12.). Selvom de generationer, der har fulgt dem, har formået at tilføje flere medaljer til deres nationale meritter, fremstår udgaven 2008-2009 som svagere. Især for skandinaverne, der oplevede vanskeligheder i deres placeringkampe og kun vandt med et mål over Færøerne og Serbien. Deres forsvar synes endnu ikke helt gennemspilleret, og alle deres modstandere (undtagen Italien) slog dem med mere end 30 mål. Vi husker højre back Hannes Carlsson (7,1 mål/match) fra Lugi og playmaker Gustav Mundt (3,8 mål/match) fra Ystads. Portugiserne oplevede også udfordringer, men manglede en stor spiller: venstre back Miguel Mendes, som var overmatchet af den tidligere særlige generation, men de var tro mod deres ry og fandt en imponerende back, som kunne gå forud. Efter Martim og Francisco Costa, efter João Lourenço eller Rafael Vasconcelos i den forrige generation, træder playmaker Nuno Marques frem. Som 16-årig fra Águas Santas overraskede han ved at ende som turneringens sjettebedste scorer (7,3 mål pr. kamp) og var den bedste portugiser i tre kampe, herunder kampen mod Ungarn og den afgørende placering mod Nordmakedonien.
Netop Nordmakedonien (9.) og Israel (10.) kom tæt på Top 8. Førstnævnte viste en progression gennem turneringen med et balanceret kollektiv, hvor nogle spillere tidligere var blevet overmatchet, mens israelitterne brugte Yonathan Pelach til det yderste. Turneringens tops scorer satte alle rekorder (12 mål pr. kamp) i hele turneringen, med mindst 5 kampe med 14 mål eller mere.
Blandt de andre individuelle overraskelser må nævnes renæssancen på Færøerne (16.) med et velkendt efternavn: playmaker Boas Ellefsen á Skipagøtu, som stadig spiller i landet, og som er turneringens anden største spiller efter israeleren Pelach med 11,8 mål/match. Ved siden af kunne han regne med en højre back, som man kommer til at høre om i mange år: Jónas Fossabrúgv, kun 16 år gammel, som blev holdets næstmest scorende med mere end 4 mål pr. kamp. Polen (15.) har i de senere år ofte været diskret eller fraværende i turneringer, men viste nogle lovende takter: venstre fløj Kamil Skiba (6 mål/match) og højre Aleks Kruszelnicki (5,5 mål/match), samt venstre back Mateusz Tkaczyk fra Kielce (5 mål/match) udgør en solid kerne for at bygge noget med denne generation. På plads 17 afsløre Schweiz nogle fremragende spillere med turneringens tredje topscorer, playmaker Janis Thomann (8,5 mål/match, herunder 18/21 i sidste placeringkamp mod Norge), og venstre kant Ben Zimmermann (6,5 mål/match).
For at afslutte dykket ned gennem placeringerne, bekræftede slovakiske venstre back Jakub Valent fra Tatran Prešov, turneringens MVP ved Middelhavs-turneringen, som havde mødt Spanien, Serbien, Ægypten og Kroatien i april, at han stod et hak over sit hold (8 mål/match). Det samme gjorde tjekken med venstre back Matej Štochl, holdets topscorer med hele 29 mål i de tre eneste placeringskampe.
Den endelige stilling
1. Tyskland
2. Slovenien
3. Danmark
4. Spanien
5. Island
6. Ungarn
7. Frankrig
8. Kroatien
9. Nordmakedonien
10. Israel
11. Østrig
12. Portugal
13. Sverige
14. Serbien
15. Færøerne
16. Polen
17. Schweiz
18. Norge
19. Slovakiet
20. Finland
21. Tjekkiet
22. Italien
23. Montenegro
24. Tyrkiet
Antoine Piollat
