Nogle få uger før sæsonstarten 2026/2027 står EHF Champions League håndbold uden tv-distributør i Frankrig. Endnu et tegn på en vedvarende afmatning i tv-interessen, som omgiver håndbold generelt og den europæiske klubturnering, der er det mest fremtrædende navn på det franske marked.
Der findes tavshed, der taler højere end enhver annoncering. Den tavshed omkring udsendelsen af håndboldens Champions League for den kommende sæson er et tegn i sig selv. Aftalen, der bandt Den Europæiske Håndboldforbund (EHF) til Eurosport, løb ud ved udgangen af sæsonen 2025/2026, og det blev afsløret ved lodtrækningen til den nye sæson, at ingen udbyder havde underskrevet en ny kontrakt. Resultatet: ikke længere et eneste fransk tv-selskab vil bære den mest prestigefyldte klubturnering på kontinentet. Til orientering havde Eurosport for fem år siden erhvervet håndboldrettighederne ud fra en standardløsning for at få rettighederne til sin hovedsport, biathlonen. På det tidspunkt havde HBO-koncernens kanalgruppe ikke nogen særlig interesse for håndbold og Champions League. Erhvervelsen af rettighederne til EHF’s flagskibs-turnering var den nødvendige forudsætning for at få rettighederne til at sende biathlonen.
En præference for den nationale liga frem for en Europas motor i store træk ?
Konkret betyder det, at kampene i Champions League, i mangel af en fundet udbyder, vil lande på EHF TV for det franske marked — forbundets egen streamingplatform til 7,99 € pr. måned. Farvel til komforten, selv om den er beskeden, ved et Eurosport-abonnement til nogle få euro om måneden for at følge de franske klubber. Farvel også til synligheden, selv marginal, som en kanal indlejret i medielandskabet kunne tilbyde. Nu en proprietær tjeneste med egne begrænsninger: denne løsning vil ikke være tilgængelig på tilsluttede tv-apparater eller på internetbokse, og dermed vil konkurrencen reelt kun være tilgængelig for dem, der vælger at se den på en computer eller en smartphone og selvfølgelig med engelske kommentatorer.
Et kontrast, der stiller spørgsmål ved tv-udbydernes strategi
Det mest iøjnefaldende er kontrasten til resten af landskabet. Starligue bevæger sig ikke: de tre bedste opgør i hver runde fortsætter med at blive sendt live og i fuld længde på beIN Sports, den historiske udbyder. Den franske herreliga bevarer derfor sin vinduesplads ved siden af de få LBE-kampe, der også bliver vist.
Dette store spring er ikke tilfældigt. Det illustrerer en implicit hierarkisering i den interesse, som tv-udbyderne har for håndbolden: en national liga, der fortsat, dog besværet, genererer en smule seertal, i forhold til en europæisk cup, som åbenbart ikke længere interesserer nogen nok til at række ud efter finansieringen. En Champions League, der samler de bedste klubber og de bedste spillere i verden — noget, der får en til at stille spørgsmål ved den opfattede værdi af europæisk håndbold i øjnene på kanalerne. Det forklares sandsynligvis af manglen på en større klub, der årligt kan rejse til Köln for at forsøge at vinde den gyldne trofæ. Selvom PSG-Brandet tæller for EHF, er konklusionen trist: det er ikke nok til at skabe medieinteresse.
Tilbage til kassen med tv-abonnementer
For de mest dedikerede følgere bliver regningen sandsynligvis høj. Allerede før Eurosport-udløbet var det ofte nødvendigt at have flere abonnementer: et abonnement på 7 eller 11 euro pr. måned for at få set højst to franske klublagte, suppleret af et EHF TV-abonnement til 8 euro pr. måned for dem, der ville følge de andre hold. Nu ændrer situationen sig mere i karakter end i logik: en centraliseret, men tvunget, abonnement på en platform, som aldrig virkelig har formået at overbevise bredt uden for kernen af dedikerede håndboldfans.
Man kan hævde, at centraliseringen af tilbuddet på EHF TV har en vis fordel: det samler al europæisk håndbold — Champions League, European League og internationale konkurrencer — i én og samme abonnement. Men denne effektivitet må ikke skjule kernen: det er en tilbagetrækning, ikke en erobring. Man konverterer ikke nye målgrupper til håndbold med en lukket platform, der ikke er tilgængelig på bokse eller tv-konnektede enheder. Det nærer i bedste fald det eksisterende publikum og i sidste ende kun de sande håndbold-entusiaster. Hvorfor ikke?
En mediedækning, der langsomt men sikkert skrumper, sæson for sæson
Sporten fortæller det gennem tallene: den seneste udgave af Champions League samlede næsten 600.000 tilskuere over 128 kampe, hvilket giver et gennemsnit på lidt over 4.600 tilskuere pr. kamp — en fyldelse i salene, der viser, at publikumsinteressen faktisk eksisterer. Men denne begejstring i arenaerne finder ikke længere resonans i fjernsynet. Og det er her, problemet ligger: en sport kan fylde hallerne og stadig være usynlig uden en synlig tv‑vitrine. Final Four i Köln er den bedste bevis på, at konkurrencen tiltrækker og engagerer et trofast og engageret publikum. Desværre er det ikke nok til at overbevise det franske tv-marked.
Desertionen af de traditionelle udsendere omkring europæisk håndbold er derfor ikke et tegn på publikums manglende interesse, men et kommercielt frafald fra kanalerne, som åbenbart ikke længere betragter disciplinen som tilstrækkeligt rentabel til at investere. Et dårligt signal i en tid, hvor andre holdbaserede sportsgrene — både kvinder og mænd — formår at sikre flerårige kontrakter med premium-udbydere. EHF’s tjeneste forklarer, at konkurrencen i øjeblikket vil være at følge på EHF TV i Frankrig, men forhandlinger er stadig mulige med en udbyder i landet indtil den 5. september og starten på kvindernes Champions League. Lad os krydse fingre.
