Foto: Holstebro Håndbold

Mathilde Høy Troelsen har skrevet under på en 2-årig ungdomskontrakt med Holstebro Håndbold.

Den unge playmaker skifter Herning-Ikast Håndbold ud med Holstebro Håndbold til sommer.

Mathilde Høy Troelsen udtaler i en pressemeddelelse:

“Efter flere sæsoner i det midtjyske i et godt træningsmiljø og med nogle store håndboldoplevelser, først i Bording og siden i Herning-Ikast, har jeg valgt at vende tilbage til Holstebro, for at blive en del af er rigtigt spændende projekt i et træningsmiljø, som ser meget lovende ud. Jeg trives godt med at sætte mig mål og være en del af et miljø med god intensitet, krav og konkurrence, og så tror jeg på, at det kan blive en god overgang fra ungdoms- til seniorhåndbold. Samtidigt er træningen tilrettelagt, så det er muligt at få en hverdag, hvor håndbold og skole hænger godt sammen. Fx er træningsfaciliteterne lige ved hånden, så det er let at komme til at træne både før og efter skole.”

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.