Foto: Holstebro Håndbold

Wilma Krautmeyer skal fra næste sæson spille for Holstebro Håndbold.

Wilma har skrevet under på en 2-årig ungdomskontrakt. Cheftræneren Pether Krautmeyer i Holstebro Håndbold er far til Wilma.

Den unge playmaker udtaler i en pressemeddelelse:

“Jeg er utrolig glad for at skifte til Holstebro Håndbold. Jeg var et sted i min udvikling, hvor jeg havde behov for nye øjne til at kigge på mig og et miljø, hvor de satser meget på de unge talenter og det må man sige at Holstebro Håndbold gør.

Jeg har spillet i HH90 som U12 og indtil jeg var U16 spiller. Dermed kender jeg det fantastiske miljø og menneskerne omkring klubben. Med mit skifte til Holstebro Håndbold håber jeg at kunne lægge endnu flere lag på mit håndboldspil og blive en fast del af ligatruppen.”

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.