Foto: TTH

TTH Holstebro har indgået en 1-årig kontrakt med højrefløjen, Odinn Thor Rikhardsson fra GOG. Det sker på baggrund af en langtidsskadet Christian Jensen.

Den 22-årige islænding starter i TTH Holstebro d. 1. juli 2020 og har kontrakt et år frem.

Odinn Thor Rikhardsson, der har spillet i GOG siden 2018, glæder sig til skiftet til sommer og ser fællestræk mellem ham og TTH Holstebro.
“Det bliver dejligt og spændende at spille for endnu en topklub i Danmark. TTH er dygtige til kontra, og det er helt perfekt i forhold til min egen spillestil.  Så TTH er det perfekte sted for min udvikling som håndboldspiller. Jeg satser på at kunne bidrage med godt spil, hurtigt kontraspil og mål,” siger Odinn Thor Rikhardsson.

Den hurtige højrefløj følger i disse dage EM i håndbold tæt, da han er en del af den islandske bruttotrup.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.