Foto: Skanderborg-Aarhus Håndbold

Thomas Arnoldsen forlænger med Skanderborg Aarhus Håndbold. Den unge playmakers kontrakt forløber til 2023.

I sin blot anden ligasæson er Thomas Arnoldsen for alvor trådt i karakter som en af de bærende kræfter i angrebsspillet på Skanderborg Aarhus holdet, hvor han på venstre backen gør det særdeles svært for de fleste forsvar.

Senest kvitterede han for træner Nick Rasmussens tillid med 6 scoringer i sejren over SønderjyskE. Han afgjorde det i kampens sidste sekunder med en flot scoring.

Thomas Arnoldsen er ubestridt et af de største talenter i europæisk håndbold, og vejen fra ungdomsspiller til kommende international stjerne har været krydret med landskampe for flere U-landshold. Senest deltog Arnoldsen i sommerens U19-EM i Kroatien, hvor holdet opnåede en flot 5. plads i turneringen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.