Foto: Skive fH

Endnu et ungt talent har sat sin underskrift på en toårig aftale i Skive fH, nemlig Benjamin Boye.

Benjamin giver Shadrach Nsoni selskab i målet til den kommende sæson. Den 19-årige målmand skifter fra Skanderborg Håndbold Elite Akademi og tager sine to første senior år i Skive fH efter sommerferien.

Benjamin Boye fortæller følgende om skiftet:

“Skive har vist stor tiltro til en del unge spillere til næste sæson, hvilket også er en stor grund til at jeg har valgt at skifte til Skive FH. Dette beviser også at Skive er den rigtige klub for mig, hvis jeg skal udvikle mig mest muligt. Derudover så glæder jeg mig også til at spille kampe i INTERFJORD arena, hvor vi forhåbenligt er oprykkere når sæsonen er slut.” Lyder det fra den unge målvogter til Handballtransfer.dk

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.