Foto: SAH

SAH har indgået en aftale om en 2-årig forlængelse med den erfarne højre back Jonatan Mollerup.

Mollerup kom til klubben sidste år og har efterhånden etableret sig som en solid ligaprofil med en imponerende alsidighed på banen. Hans evner, både defensivt og offensivt, har været en utrolig værdifuld tilføjelse til holdets præstationer. Som en stærk toer i forsvaret bidrager han med sin pålidelighed defensivt, mens hans gode assists- og duelspil gør ham vigtig i angrebet.

Jonatan Mollerup udtaler om forlængelsen:

– Jeg er meget glad for at have forlænget med klubben, for det giver rigtig god mening i mit liv lige nu – både privat og sportsligt. Jeg har en stor rolle på holdet og kan godt lide at have det ansvar, der følger med. Det bliver også spændende at se, hvordan vi får bygget på de kommende år. Forhåbentlig kan vi etablere os i toppen af den danske liga, for det synes jeg, at vi har potentialet til. Lige nu er vi placeret i den forkerte ende af ligaen, men det vil jeg gerne være med til at rette op på.” Lyder det i pressemeddelelsen fra Skanderborg AGF.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.