Næste sæson bliver Ringkøbing Håndbold forstærket med endnu en bagspiller når Karoline Fahlberg bliver en del af truppen efter sommerferien.
Karoline har i år spillet 1. division i Søndermarken, hvor hun har scoret knap 100 mål for holdet.
Karoline er 24 år gammel og kommer fra Ans. Hun studerer pt til arkitekt i Århus, men har tidligere været et smut i Norge, hvor hun løb på banen for Flint. Hendes håndboldopdragelse har hun primært fået i Ans men efterfølgende også været i Bjerringbro, Viborg og Ikast.