Odense Håndbold skriver kontrakt med målvogteren Freja Hammer, der hentes ind som tredje målvogter i truppen.

Odense Håndbold har indgået et samarbejde med Freja Hammer. Den danske målvogter indtræder i truppen fra den 1. februar 2022 og har kontrakt frem til den 30. juni 2023. Freja Hammer hentes ind som tredje målvogter og kommer til at indgå i målvogterteamet sammen med Althea Reinhardt og Martina Thörn.

Freja Hammer er 24 år og skifter fra Kristianstad Handboll, som spiller i den bedste række i Sverige. Inden Freja Hammer skiftede til den svenske klub i 2020, var hun en del af 1. divisionsholdet hos Roskilde Håndbold.

Ulrik Kirkely takker Mathilde Bengtson for tiden hos Odense Håndbold: ”Der skal lyde en stor tak til Mathilde fra vores talentcenter, som i starten af januar sprang til og hjalp os i en svær periode. Mathilde har ønsket at spille U19-sæsonen færdig, hvis der var mulighed for det. Det ønske har vi naturligvis imødekommet.” Lyder det i en pressmeddelse fra Odense Håndbold.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.