Foto: Odense håndbold
Den tidligere ligaprofil Mark Strandgaard skal assistere Ole Gustav Gjekstad på bænken, i den kommende sæson- og tre år frem.

Mark Strandgaard har en fortid som professionel håndboldspiller, i blandt andet GOG og Aalborg Håndbold, hvor han både har vundet DM-guld og deltaget i Champions League Final 4. Mark tiltræder 1. juli som ny assistenttræner i Odense Håndbold. Han er allerede en del af gruppen omkring holdet, da han i løbet af sæsonen har arbejdet med holdets fire fløje. Det betyder også at selvom han ikke har haft en fast tilknytning til holdet, så er han et kendt ansigt i truppen.

36-årige Mark Strandgaard kommer til at køre et tæt parløb med Ole Gustav Gjekstad, hvilket er en af de ting han glæder sig til.

– Jeg vil rigtig gerne tilbage til tophåndbold, igen. Nu bød muligheden sig i Odense, og det er en fynsk klub, jeg har bosat mig på Fyn og er fynbo, så det kunne ikke være bedre. Jeg har fulgt holdet lidt på sidelinjen det sidste halve år, og det er et hold- og bliver et hold med et kæmpe potentiale, som jeg glæder mig til at vinde titler med.” Lyder det fra den nye assistenttræner i en pressemeddelelse fra Odense Håndbold.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.