Nikolaj Nielsen har sat ord på alle de mange talenter, som er på vej op ad stigen.

Nikolaj Nielsen holder meget af de unge talenter, som til dagligt træner med ligaholdet i Skanderborg. Selvom det er de yngre som lærer af de ældre, så gavner det også de ældre. Der er mere intensitet og tempo i træningerne, læs mere om det herunder.

Hvordan er det at træne med de unge talenter, som kommer op fra u19 holdet?

“Det er rigtig fedt. De er virkelig dygtig, og nok nogen af de bedste i deres årgang. De er med til at skabe en masse intensitet til vores træninger. Det med, at man altid er en 16-18 mand til alle træninger gør, at man kan spille kamp med fuld skrald og alle øvelser på buen kan laves ordentlig uden der er en målmand der skal dække fløj.
Jeg syntes det er rigtig spændende at have de unge gutter med, og fedt man kan lærer lidt fra sig. Det er et kæmpe spring og gå fra ungdomshåndbold til seniorbold, så at man kan være med til gøre det noget nemmere for dem, syntes jeg bare dejligt.” Siger Nikolaj A. Nielsen og fortsætter.

FHK gør sig også meget i talentudvikling, var det noget du havde med i dine overvejelser for skiftet?

“Nej det var det faktisk ikke. Jeg ved de har en masse unge der træner med, og det syntes jeg kun er fedt, så der kan komme mere smæk på træningen. Men i mine overvejelser var der mere fokus på, hvordan klubben ser på fremtiden og om jeg ville kunne passe ind i den måde de spiller håndbold. At de så også gør en masse i talentudvikling, syntes jeg bare er en bonus.”

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.