Nikolaj Jacobsen forlænger med herrelandsholdet til 2030!

Efter seks succesfulde år i spidsen for Håndboldherrerne fortsætter landstræneren på en lang kontraktforlængelse med nye mål og ambitioner.

Da Nikolaj Jacobsen tiltrådte som landstræner i 2017, havde Danmark aldrig vundet VM-guld. Siden da har Håndboldherrerne skrevet historie ved at vinde verdensmesterskaberne tre gange i træk.

Men Nikolaj Jacobsen er stadig sulten efter mere succes og flere store håndboldoplevelser i spidsen for Danmark. Derfor har han forlænget sin kontrakt frem til 30. juni 2030.

Nyheden blev annonceret op til lørdagens EHF EURO Cup-kamp mod Sverige i en fuldstændig udsolgt Jyske Bank Boxen, hvor tilskuerne gav udtryk for deres store begejstring over forlængelsen med taktfaste klapsalver.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.