Historie, men desværre ikke i den rette betydning. Længe har man været sikker på ikke at vende tilbage til Champions League gennem ligaen, og THW Kiel kunne opleve en sidste symbolsk fornærmelse ved den sidste runde af Bundesligaen. Slået i onsdags i Minden vil Rekordmeister modtage TBV Lemgo søndag med en meget konkret trussel: at falde til sjetteplads, en placering som de ikke har haft siden 23 år.
Regnestykket for THW Kiel er enkelt: et uafgjort resultat eller en sejr over Lemgo ville give dem mulighed for at beholde femtepladsen. Et nederlag ville derimod direkte åbne døren for TBV, der før sidste runde ligger to point bagefter og allerede har en bedre målforskel. Efter uafgjort i første kamp møder Lemgo derfor Kiel med en sjælden mulighed: at avance forbi Rekordmesteren i den endelige stilling, på deres hjemmebane, ved sæsonens afslutning. Symbolet ville allerede være stærkt. Siden den sjette plads, der blev registreret i 2002/03, har Kiel ikke afsluttet så lavt i Bundesligaen.
Udgangspunktet rækker dog ud over den nationale stilling. Selv hvis Kiel bevarer femtepladsen, er de ikke automatisk sikre på at få en plads i en europæisk turnering næste sæson. Med den nye fordeling af EHF-pladserne, de mulige tyske billetter til Champions League, Melsungens titel i European League og cuppladsen, der potentielt kan tilfalde Bergischer HC, står THW i dag afhængig af et gunstigt scenarie eller en senere invitation.
Det er måske her den mest brutale markør for sæsonen ligger. Uden en omfordeling kan Kiel opleve sin første sæson uden europæisk konkurrence siden sæsonen 1993-1994. For en institution, der er vant til at eksistere hvert år på den kontinentale scene, ville signalet være endnu stærkere end en simpel sjetteplads i ligaen: det ville være en sportslig nedgradering, som klubben ikke har kendt siden mere end tres år. Et historisk glimt, er det netop fra 1993, at en vis Noka Serdarusic tager THW Kiel i hånden og gør dem til mester allerede i sin første sæson.
Jicha, en kontinuitet satt i spørgsmål
Denne sæsonens afslutning placerer nødvendigvis Filip Jicha i centrum af debatten. Langtidskontraktforlængelsen til og med 2028 med hans assistent Christian Sprenger havde fået træneren fra Tjekkiet til at fremstå som en fast del af projektet, med en klar hensigt om at bevare en vis stabilitet omkring den sportslige retning. Men afstanden til topplaceringerne, manglen på titler, truslen om en dårligere placering siden 2003 og risikoen for en sæson uden Europa giver i dag beslutningen et andet præg.
Skaderne har naturligvis vejret tungt over Zebrene i sæsonen, især i en bagkæde, som længe har været uden klare referencer. Mellem fraværet af Elias Ellefsen á Skipagøtu, de fysiske problemer hos Eric Johansson og dem hos Emil Madsen, har Kiel manglet kontinuitet i deres mest kreative sektor. Men disse omstændigheder er ikke alene nok til at forklare alt. Selvom forsvaret stadig kan holde, bliver det især manglen på offensivt spil, der bliver peget på. For en klub af denne kaliber ender den sportslige læsning naturligvis med at vende tilbage til bænken.
Og det er naturligvis i denne kontekst, at flere navne har cirkuleret omkring THW i de senere måneder. Navnet Gudjon Valur Sigurdsson er kommet tilbage med størst pres. Den tidligere Kiel-spiller og en bemærkelsesværdig track record i Gummersbach præsenterer et profil, der kan tale til klubbens identitet gennem kendskab til klubben, international legitimitet og projektets dynamik. Hans navn er endda blevet koblet til Christoph Schindler, sportsdirektøren i VfL, i ideen om et duo-samarbejde, der kunne give en ny sportlig og strukturel impuls.
Andre profiler er også blevet nævnt i diskussionerne omkring en mulig ny indre cyklus, særligt Talant Dujshebaev. Træneren fra Kielce har dog lukket døren ved at sikre, at han ikke ville underskrive hos en klub, hvor hans sønner spiller. For nu har Kiel besluttet at holde kurs med Jicha. Men hvis sæsonen skulle slutte med en sjetteplads, og måske uden europæisk turnering, ville spørgsmålet om den næste cyklus naturligvis få en anden betydning.
