Foto: Jan Berner Rømer

KIF Kolding og stregspiller Jonas Tidemand har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2027.

Tidemand fik i efteråret sit længeventede comeback på håndboldbanen, da han debuterede for KIF Kolding i kampen mod Grindsted. Det skete efter en lang og imponerende vej tilbage fra hele to korsbåndsskader. Med sin fysiske styrke, stærke attitude og solide forsvarsspil har han siden markeret sig som en vigtig brik i holdets defensive fundament.

Med kontraktforlængelsen er en vigtig brik i det defensive fundament nu sikret for de kommende sæsoner – og klubben ser frem til at have en dedikeret og kompromisløs kriger med i arbejdet mod at bringe KIF Kolding tilbage i Håndboldligaen.

Jonas Tidemand har indtil videre spillet 15 kampe og scoret 24 mål i KIF-trøjen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.