Foto: Mors-Thy Håndbold

Jacob Hessellund er i gang med sin anden sæson i Mors-Thy Håndbold, og det bliver heldigvis også til en tredje. Den 27-årige fløjspiller har nemlig skrevet under på en ny aftale, som løber til 30. juni 2021.

Jacob Hessellund er glad for forlængelsen og ser frem til den kommende sæson:

“Det er ligetil: Jeg er glad for at være i Mors-Thy Håndbold, og jeg føler ikke, at jeg er færdig med det her hold og det projekt, der er i gang. Den trup, der kommer til at være her næste år ser spændende ud, og jeg tror på, at vi kan løfte os yderligere et niveau. Der er stor konkurrence om pladserne, og folk er ærgerrig, hvilket er et sundt tegn og en cadeau til klubben.” Siger Jacob Hessellund og fortsætter:

“Generelt er jeg ret begejstret for den familiære stemning i klubben. Opbakningen til os, uanset hvordan det går, er unik. Blandt andet i forbindelse med nogle af de fede sejre vi har taget over nogle af topholdene. Jeg drømmer om at skabe et resultat med det her hold med den store opbakning fra Bette Balkan i ryggen – om det bliver i år eller næste år, det må tiden vise.”

Han er begejstret for stemningen og opbakningen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.