Landsholdsspilleren Emily Stang Sando var i foråret udelukket fra træning og kamp af sin daværende klub, SG BBM Bietigheim, som hævdede at have opdaget hjerteforstyrrelser hos målvogteren.

Den norske landsholdsmålmand, Emily Stang Sando, har skrevet under på en treårig kontrakt med Horsens Håndbold Elite. Hun skifter med øjeblikkelig virkning.

Siden marts har hun siddet ud for i sin nu tidligere tyske klub, SG BBM Bietigheim, som hævdede at have opdaget hjerteforstyrrelser hos den norske målvogter.

Selv har Emily Stang Sando hele forløbet igennem erklæret sig fit for fight – og har endda måttet opsøge specialister for at få de nødvendige lægeerklæringer, som kunne få hende tilbage på håndboldbanen.

Fakta: Emily Stang Sando

Den norske stjernemålmand har en lang række fornemme adresser på sit håndbold-CV:

2006-2010: Larvik HK

2010-2013: Flint Tønsberg

2013-2017: Team Esbjerg

2017-2018: HC Odense

2018-2019: København Håndbold

2019-2020: ŽRK Budućnost

2020-2021: SG BBM Bietigheim

Hun har desuden spillet 30 kampe for den norske landshold siden 2010.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.