Foto: Ajax København Ligakvinder

Frederikke Mono Rasmussen manglede lysten til håndbold og vendte retur til København.

Den unge målvogter skrev tidligere under på en kontrakt som forløber til sommeren 2022, læs mere om det her.

I forbindelse med hendes skifte til Ajax København Ligakvinder, så har vi stillet hende tre spørgsmål.

Du kommer til en målmandstrio, hvordan ser du dig selv i forhold til spillertiden.

“Spilletiden er naturligvis en væsentlig faktor for mit skifte, hvorfor jeg ser denne som betydeligt større i Ajax, og jeg tror, vi kan få et super godt samarbejde i gang.”

Hvorfor valgte du lige netop Ajax København og hvad er dine fremtidige drømme?

“Valget var egentlig ikke så svært for mig. Jeg er oprindeligt fra Nordsjælland, og jeg har i en længere periode godt kunne tænke mig at drage mod København igen. Hele min familie bor i København, så det var naturligvis en af hovedårsagerne til mit skifte. Derudover har jeg spillet i Ajax som ungdomsspiller og var rigtig glad for klubben på daværende tidspunkt, så jeg kan dermed også se mig selv i klubbens værdier og tilgang til spillet. Jeg kender derudover også en del af pigerne fra tidligere år.

Fremtidige drømme? Hmm… Lige nu er min drøm primært bare at blive glad for at spille håndbold igen, men samtidig gøre alt for at vi kommer blandt de 8, som går i slutspillet.”

Ajax København er en ung trup, hvordan ser du jeres muligheder for denne sæson hvor du jo har kontrakt i?

“Jeg er faktisk, trods skader osv., slet ikke bekymret eller i tvivl om truppens kvaliteter. Hvert år har Ajax bevist, at, taget et lavt spillerbudget samt lav aldersgennemsnit i betragtning, at de kan præstere bedre end de hold, som har et markant højere budget og samt mere erfaring.

At have et ungt hold betyder også, at alle er sultne efter at spille og knokle røven ud af bukserne. Kollektivet er den største force, og det er denne, der vinder kampene i Ajax.”

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.