Frederik Schilling indstiller karrieren i Århus Håndbold.

Frederik Schilling fortsætter i klubben, men som salgschef for Århus Håndbold. Efter 12 år i elitesport indstiller han nu hans karriere tidligt.

Seniorkarrieren startede da også med en konkurs i 1. divisionsklubben Ikast, der vist aldrig nåede at hente et eneste point, inden de lukkede. Sidenhen gik turen retur til barndomsklubben Bjerringbro-Silkeborg, hvor han fik sin Champions League-debut som 20-årig. Nu sidder Fredrik på den anden side af bordet og reflekterer over de 12 år, han har brugt som professionel håndboldspiller. Syv af dem har venstrefløjen brugt i Århus Håndbold.

“Da valget så endte på Århus Håndbold, har historien jo bare gået sin gang, og nu sidder vi her syv år senere. Det er jo vanvittigt at tænke på, at der lige skulle gå syv år. Det havde jeg jo ikke den vildeste ide om, da jeg første gang trådte ind til træning herude i hallen. Når jeg sidder og kigger tilbage på min tid som håndboldspiller, så har jeg selvfølgelig fået nogle oplevelser, som er fuldstændig unikke at tænke på,” siger hovedpersonen i en pressemeddelelse.

Den kamp der endte med at blive hans sidste. En fredag aften på Mors, hvor han scorede tre mål på tre forsøg. Lidt atypisk at stoppe midt i en sæson, men grundet skader og sygdomsforløb er det blevet enden for venstrefløjen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.