Den nye cheftræner i Team Sydhavsøerne hedder fra den kommende sæson Jakob Green.

Jakob Green spillede i TSØ i årene 2015-2017, men perioden blev desværre præget af en grim skade på den ene akillessene. Inden da havde han spillet for bl.a. Team Tvis Holstebro, AG København og GOG. Han har været med til at vinde danmarksmesterskab tre gange, og er desuden noteret for 13 A-landskampe.

”Jeg har takket ja til denne spændende udfordring, fordi det er en udfordring, som jeg ikke kan sige nej til. Det er en virkelig spændende trup, som er samlet hernede, og jeg er sikker på, at jeg sammen med resten at trænerteamet kan være med til at præge holdet i en positiv retning. Jeg glæder mig til at komme tilbage og mærke den massive passion, der er i Maribo Hallen.” Fortæller Jakob Green i en pressemeddelelse.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.