Emil Lærke gjorde i går comeback efter sin langtidsskade, der har holdt ham ude i snart 7 måneder.

Han var med i sin første kamp, som endte 27-30 til GOG på udebane i Slovenien. Han sprang tilbage i juli måned hans akillessene, der har holdt ham ude alt for længe.

Emil Lærke kunne ånde lettet op efter en super kamp mod Trimo Trebnje. Han fortæller følgende til Handballtransfer.dk:

“Det er selvfølgelig klart, at det var virkelig skønt at være tilbage. En kæmpe forløsning endelig at kunne brænde lidt igennem til kamp efter næsten 1 års pause (7 måneders skadespause og 4 måneders corona pause). Jeg havde en milliard følelser i kroppen før kamp, når jeg tænkte på selve kampen, så det forsøgte jeg at lægge lidt væk. Jeg var selvfølgelig spændt og havde sommerfugle i maven, det skal man have. Som sportsmand skal man have store forventninger til sig selv, og jeg forventede også i går, at jeg ville kunne gøre en forskel, selvom folk sagde at jeg skulle huske at tænke på at det måske ikke ville gå godt fra første fløjt. Men det gjorde det heldigvis, og det er jeg helt vildt stolt og glad over.”

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.