Den rutinerede playmaker, Simone Petersen er i gang med sin anden sæson i klubben, og har siden sin ankomst sidste år, fortsat sin positive kurve på banen, hvilket blandt andet har resulteret i udtagelse til det danske A-landshold

Simone Petersen kom til klubben sidste år fra tyske Metzingen, og har tidligere spillet i klubben, dengang vi hed FCM Håndbold, hvorefter hun tog to sæsoner i Aarhus United. Det var grundet Corona-situationen i Tyskland, at det blev muligt at hente Simone hjem til Ikast, og efter en kort tilvænningsperiode, har hun i den grad vist sit store potentiale frem i Bambusa Kvindeligaen, og er nu i spil til en plads på det danske landshold, der snart tager til VM i Spanien.

Hun har derfor forlænget sin aftale med HIH til sommeren 2023. Det er noget hun er meget glad for og ser frem til:

”Jeg er glad for, at kunne forlænge min aftale med Herning-Ikast Håndbold. Jeg er i min tid i klubben, blevet en integreret del af holdet, hvilket har en stor betydning for mig som håndboldspiller. Det er min klare ambition, at vi skal endnu tættere på mesterskabet, og jeg vil gøre mit for at spille en stor rolle i at indfri den ambition”, lyder det fra playmakeren.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.