Det er stor glæde at vi kan præsentere Benjamin Batsberg, som ny cheftræner i Skive fH på en 2-årig aftale, fra sommeren 2025. 

Erfaret tidligere:

Benjamin kommer fra en nuværende stilling som ass. træner hos Aalborg Håndbold. Benjamin har været ansat igennem flere sæsoner i Aalborg Håndbold, hvor han har haft sit primære fokus på talentudvikling, samt understøttet på data og video op imod ligaholdet. Det er naturligvis en af overvejelserne omkring valget af Benjamin, netop det faktum at han har stor erfaring med talentudvikling, også qua hans arbejde med dette område i Dansk Håndbold regi.

Vi er bevidst om at Skive fH, skal være et sted, hvor vi tør give unge spillere chancen for at udvikle sig, hvorfor der naturligvis er vigtigt, at vi også har et trænerteam der forstår og kan identificere sig med dette område.

Samtidig ønsker vi at fastholde og udvikle den kultur vi har skabt i klubben igennem flere år, hvor ærgerrighed, mod, dedikation og sult er blevet et varemærke. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har fundet en træner i Benjamin, som vi ved der kommer til at arbejde hårdt og som er motiveret af at udvikle sig selv og andre.

Benjamins menneskelige evner og ledersyn, flugter med de værdier og det mindset vi gerne vil kendes for i Skive fH, hvor respekt og trivsel for den enkelte og gruppen er i højsæde. Det har været vigtigt for os at finde en træner, der matcher os på værdier, kultur og menneskesyn. Det er vi ikke et sekund i tvivl om, at vi er lykkedes med her.

 

Benjamin kommer sammen med Martin Holmgaard til at udgøre trænerteamet.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.