Foto: Silkeborg-voel

 Silkeborg-Voel har med omgående virkning lejet stregspilleren Karen Klokker Poulsen i Viborg HK.

 Det skyldes, at stregspilleren Line Skak er gravid og dermed ude i resten af sæsonen.

 Hun lægger ikke skjul på grunden til, at hun sagde ja til at blive lejet ud til Silkeborg-Voel:

– Det er hovedsageligt for at få mere spilletid og se nye muligheder her. Jeg har stået bag to rigtig dygtige stregspillere i Viborg, men har fået en masse god træning og har lært en masse af at være der. Jeg kommer så her og vil gerne have prøvet noget af det af, som jeg har trænet. Så det er helt sikkert for at få noget mere spilletid. Men lige nu kigger vi kun frem til sommer,” siger Karen Klokker i en pressemeddelelse fra Silkeborg-Voel.

 FAKTA

Karen Klokker Poulsen
Født 15. februar 2002
Stregspiller
Tidligere klubber: Skanderborg, Randers HK, Viborg
Landskampe: 11 kampe på U18, 14 kampe på U20.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.