Foto: Randers HK

Aia Raadshøj har indgået en 3-årig kontrakt med Randers HK.

Aia Raadshøj tager næste sæson hul på sin seniorkarriere. Efter at have spillet ungdomshåndbold i klubben siden 2016, satser hun på at udvikle sig til at blive en etableret.

”Jeg har valgt at lave en aftale med Randers HK, da jeg synes, at det er det næste step for mig både håndboldmæssigt og personligt. Jeg har spillet ungdomshåndbold i klubben siden 2016, og derfor var det oplagt for mig at fortsætte i Randers HK. Vi har et super fedt træningsmiljø, der er enormt vigtigt for en ung spiller som mig,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, at det er her, jeg har de bedste forudsætninger for at udvikle mig. Derfor forventer jeg også at gennemgå en stor udvikling de kommende tre sæsoner. Jeg ved, at det kræver hårdt arbejde, disciplin og ikke mindst mod for at slå igennem på liganiveau, men det er jeg klar til. Jeg vil levere et hårdt stykke arbejde hver eneste gang og suge mest muligt til mig fra mine holdkammerater og trænerteamet.” Fastslår hun i en pressemeddelelse fra Randers HK.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.