Foto: HØJ Elite

Eftertragtet ungdomslandsholdsspiller skifter til HØJ Elite – Julie Groth Persson har sat sin underskrift på en 3-årig aftale.

HØJ Elite har sikret sig en markant forstærkning til de kommende sæsoner. Den talentfulde og eftertragtede højre back Julie Groth Persson skifter fra Gudme HK til HØJ Elite på en 3-årig kontrakt, og bliver dermed en del af klubbens ambitiøse projekt.

Det 19-årige stortalent har i de seneste år markeret sig som en af de mest spændende unge spillere på sin position. Hun har været en fast del af de danske ungdomslandshold og var med til at sikre sølvmedalje ved U18-VM i 2024.

Julie har senest tørnet ud for Gudme HK i 1. division, hvor hun i sæsonen 2024/25 noterede sig for 50 mål i blot 10 kampe – hun spiller nemlig også på klubbens U19 hold, der fik DM-bronze i denne sæson. HØJ Elite fik et særligt godt indblik i hendes kvaliteter i sæsonens sidste hjemmekamp, hvor hun leverede 6 mål og en stærk indsats på banen.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.