SAH kan i dag med stor stolthed offentliggøre, at landsholdets højre fløj Johan Hansen tiltræder klubben efter sommerferien på en treårig aftale.

Dermed vender firedobbelt VM-guldvinder og OL-sølvindehaver — med mere end 100 A-landskampe på cv’et — tilbage til det østjyske, hvor hans professionelle eventyr begyndte som 16-årig hos talentakademiet SHEA.

En imponerende karriere

Johan Hansen vender retur til Østjylland med en international karriere i absolut topklasse. Med 106 A-landskampe for Danmark har han været en fast del af det danske landshold gennem de sidste mange år – og en vigtig brik i den mest vindende generation nogensinde. Han har været med til at vinde fire VM-guldmedaljer (2019, 2021, 2023 og 2025). Dertil kommer OL-sølv i 2021, EM-bronze i 2022, EM-sølv i 2024 og hele to titler i EHF European League fra tiden i Tyskland.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.