HØJ Elite har skrevet kontrakt med den erfarne svenske målvogter Martina Thörn, der tiltræder truppen fra den kommende sæson. Med en solid karriere i bagagen, herunder DM-guld og deltagelse i Champions League, bliver den 34-årige keeper en vigtig brik i klubbens ligasatsning.
Martina Thörn kommer til HØJ Elite fra København Håndbold og har tidligere vogtet målet for flere prominente danske klubber som FC Midtjylland, Randers HK, Aarhus United og Odense Håndbold. Det var netop med Odense, at hun i 2022 kunne lade sig kåre som dansk mester.
Oprindeligt havde hun tegnet en 3-årig kontrakt med København Håndbold, men har nok haft en klausul i sin kontrakt, siden hun kan komme ud af den et år før tid.
Internationalt har Thörn markeret sig med 30 A-landskampe for Sverige og deltagelse ved verdensmesterskaberne i 2019 og 2021. Hun har også adskillige optrædener i de europæiske klubturneringer, herunder Champions League.
Overgangen til HØJ Elite sker i kølvandet på en skade til klubbens nuværende målvogter, hvilket har åbnet en plads i truppen. Med Thørns tilgang fuldendes målvogtertrioen og bidrager med både rutine og international erfaring til holdet, der står foran sin første sæson i ligaen.
Martina Thörn har underskrevet en toårig kontrakt, og skiftet markerer samtidig et gensyn med cheftræner Kristian Kristensen, som hun tidligere har arbejdet sammen med i FCM Håndbold.
Hos HØJ Elite ser man frem til samarbejdet og til at byde Thörn velkommen i klubben og fællesskabet omkring holdet.
Blå bog – Martina Thörn:
-
Nationalitet: Svensk
-
Født: 1990
-
Tidligere klubber:
-
VästeråsIrsta HF (2009–2015)
-
Glassverket IF (2015–2016)
-
FCM Håndbold (2016–2017)
-
Randers HK (2017–2019)
-
Aarhus United (2019–2021)
-
Odense Håndbold (2021–2023)
-
København Håndbold (2023–2025)
-
-
Landskampe for Sverige: 30 A-kampe, 12 U-kampe
-
Største meritter: DM-guld med Odense Håndbold (2022), deltagelse i Champions League og VM-slutrunder