Annoncen af de to wildcards tildelt af IHF til verdensmesterskabet i 2027 har ikke taget lang tid at få håndboldverdenen til at reagere. Den internationale federation har valgt at invitere Tyrkiet og Saudi-Arabien, en beslutning der rejser spørgsmål både sportsligt og politisk. Officielt begrunder IHF invitationerne med ønsket om at fremme håndbold i strategiske regioner og sikre en afbalanceret global repræsentation. Men det er svært ikke at se det som endnu et bevis på den tætte forbindelse, der i årevis har været mellem den institution, der ledes af Hassan Moustafa og visse lande i Golfen.
Rent sportsligt set følger tilstedeværelsen af nationer som Qatar eller Japan en logisk fortsættelse for det asiatiske område, idst disse hold allerede har vist deres evne til at eksistere på den internationale scene. Fordelingen af de to sidste wild cards til Tyrkiet og Saudi-Arabien, som er i vækst men stadig langt fra det allerhøjeste globale niveau, illustrerer mere en ekspansionsstrategi end en strikt sportslig hierarki. Det bliver Tyrkiets første deltagelse i et verdensmesterskab nogensinde, mens Saudi-Arabiens ellevte deltagelse ved et VM markerer en milepæl.
Dette punkt er netop, der driver debatterne. I flere år har nogle observatører af international håndbold stillet spørgsmål ved fordelingen af wild cards og ved den stigende vægt af visse mellemøstlige forbund i IHF’s strategiske beslutninger. Uden at bestride de officielle valg bliver grænsen mellem sportens udvikling og indflydelseslogik jævnligt genstand for diskussion.
Denne beslutning genopliver således et tilbagevendende spørgsmål: Skal wild cards belønne sportsligt merit eller fungere som et diplomatisk værktøj? Andre nationer, særligt europæiske eller afrikanske, kunne legitimt hævde deres krav på en invitation i lyset af deres seneste resultater og deres niveau på banen.
I flere år har kritikken af IHF’s klientalisme over for visse mellemøstlige stater jævnligt været et tema i debatterne. De massive investeringer i international håndbold, afholdelsen af store konkurrencer og deres politiske indflydelse inden for beslutningsorganerne fodrer denne fornemmelse af en favoriseret behandling eller i det mindste en mere tilpasset præference fra IHF og dets formand, Hassan Moustafa.
Om halvandet år fra VM 2027 ville IHF sandsynligvis sikre geopolitiske støtter. Men det bringer også en risiko for at svække troværdigheden af deres egne udvælgelseskriterier. Lodtrækningen af grupperne i første runde finder sted i morgen, onsdag, i Tyskland, i München.
Puljerne til lodtrækningen
Pot 1: Danmark, Tyskland, Kroatien, Island, Portugal, Sverige, Egypten, Argentina
Pot 2: Frankrig, Slovenien, Norge, Serbien, Spanien, Italien, Færøerne, Nordmakedonien
Pot 3: Grækenland, Polen, Brasilien, Bahrain, Tunesien, Kap Verde, Chile, USA
Pot 4: Qatar, Kuwait, Japan, Algeriet, Angola, Uruguay, Tyrkiet, Saudi-Arabien
